Besøgsponyer

Det bliver til mange kærlige klap fra mange hænder til vores shetlandsponyer, når vi besøger plejehjem, børnehaver og botilbud indenfor handicapområdet.

Vi oplever, at det betyder meget for mennesker, børn som ældre, at se ind i ponyernes varme, godmodige øjne, røre ved de bløde ponymuler, og lægge hænderne op under den lange, tykke, varme man.

Ponyernes ro smitter, de spreder smil og grin, og der opstår et kærligt nærvær mellem pony og menneske.

Ponyerne elsker berøringen og kontakten med mennesker, der på så ægte vis bare gerne vil dem.

De færreste udtrykker ængstelighed eller undren over, at ponyerne kommer skridtende ind i køkkenet eller dagligstuen.

Mødet med ponyerne vækker genkendelse hos flere af de ældre, der fortæller om et langt liv med hestehold.

Vores døtre nu på 13 og 14 år har de seneste ca. 5 år taget med Besøgsponyerne i byen og er stadig meget optagede af de ældres livsberetninger om blandt andet heste, der blev anvendt i landbruget, og vi nyder at se den dialog mellem børnene og de ældre, som er meget livsbekræftende.

Der er altså flere perspektiver i at gå rundt på gangene på et plejehjem eller midt i børnehaven med en pony i hånden.

Mennesker mødes på tværs af alder med ponyerne som midtpunkt, og der skabes dialog og relationer, som ikke ville være blevet skabt uden ponyens tilstedeværelse.

Prisen for et besøg på Fyn er 550 kr. incl. moms, plus transportomkostninger. Varighed af besøg 1-2 timer.

Booking sker enten via en offentlig Facebook gruppe “Stald Funnyfarm”, privat besked i Messenger til Heidi Møller Larsen, SMS til tlf. 21937777, eller opkald efter kl. 16, samt på mail til Lindelundsfunnyfarm@outlook.dk


Fra Botilbud Sydbo 2023:

"For borgerne på Sydbo i Stenstrup, blev gårsdagens udbud af sansestimulerende aktiviteter på Samværs og aktivitetstilbuddet af en helt særlig grad, da vi fik besøg af shetlandsponyerne fra Funnyfarm.

Vi oplevede vores borgere fik bragt flere af sanserne i spil, der blev både rørt ved, følt på, klappet og kælet med hestene.

Nogle borgere iagttog ponyerne på afstand.

Via verbal guidning og støtte fra personalet, formåede en borger med spasticitet i armene, at få kontrol over armen og kunne holde den stille, mens ponyen blev rørt.

Begejstringen ved en anden borger var særdeles stor, da borgeren hørte ponyen pruste, høresansen hos borgen blev vækket og hans opmærksomhed på ponyen blev skærpet.

Ydermere oplevede personalet, at ponyerne blev det fælles tredje, for en anden måde at skabe kontakt til borgerne på"