Sommerridelejr 

Børn i alle aldre kan deltage. 

I 2023 var lejren opdelt i Miniputlejr 3-6 år og Juniorlejr 7-14 år. I 2024 forventer vi at slå det sammen for alle aldre på samme lejr, men med mulighed for at vælge dagslejr kl. 9-15 eller døgnlejr af 3 dages varighed, både i uge 27 og uge 31.

Er benene blevet for lange til at ride shetlandspony / har ryttervægt passeret 30 kg., kan man deltage med håndhest.

Der kan lånes pony af os, eller man kan medbringe egen pony (gode gæstefolde, og man medbringer selv foder/hø til egen pony).

Fuld forplejning for det tilmeldte barn på døgnlejr (forældre og søskende kan tilkøbe måltider). Frokost for barnet på dagslejr.

Der vil være forskellige aktiviteter med ponyer: fx. i dressur, spring, agility, mønstring, Woop skattejagt, strigle/glimmer-gå amok, samt kæpheste-aktiviteter og Farmer-fitness.

I 2023 havde vi endvidere gæsteoptræden fra Fyns Western Club, hvor børnene med stor succes selv fik prøvet western/trail øvelser af. Og som noget nyt, planlagde børnene i 2023 selv Funnyfarms Store Finaleshow, til opførelse for forældre, bedsteforældre m.fl., hvilket gik som en leg grundet børnene tog ejerskab for aktiviteten.

Sommerridelejren bør også ses som en familieudflugt/aktivitet/sommerferie evt. med overnatning, hvis man vælger døgnlejr. Her medbringer familier selv telt/campingvogn og diverse fornødenheder. Man er velkommen til at ankomme aftenen før lejren og dermed have 3 nætter i telt/campingvogn. På dagslejr kan børn over 7 år være med på lejren uden forældre i tidsrummet kl. 9-15.

Der er også mulighed for at leje plads til egen campingvogn eller leje en hytte eller shelter hos vores nabo Højrupgaard Put and Take. Måske kombineret med fiskeri for hele eller noget af familien.

Flotte deltagerrosetter og sponsorpræmier til alle deltagende børn.

Alle deltagende børn får deres egen personlige Sommerridelejr t-shirt.

Pris pr. barn for alle 3 dage:

- for medlemmer af Funnyfarm: 

Døgnlejr 1.700 kr. incl. moms.

Dagslejr 1.200 kr. incl. moms.

- for ikke-medlemmer: 

Døgnlejr 1.900 kr. incl. moms.

Dagslejr 1.400 kr. incl. moms.